Fotos 2022 - 2100Jazz

Gå til indhold

Hoved menu:

Fotos 2022

Jensens JAZZ Serenaders - 26. december 2022
Så lykkedes det at genoptage vores traditionsrige 2. juledags jazz og et dejligt band gav os en frisk, god og rar oplevelse. Og der blev skam danset og vi fik afviklet vores kinesiske lotteri med mange attraktive præmier.
Paul Harrison Band - 19. november 2022
Det var 10. gang siden 2001 bandet gæstede os. Denne gang var bandet suppleret med en sød sangerinde fra Kroatien og vi fik også denne gang en god oplevese med hjem. De var dygtige, humørfyldte og stemningen blandt de mange fremmødte var fin.
Don Vappie & Finn Burich International New Orleans Jazzband - 22. oktober 2022
Vi husker dem fra en fremragende aften i 2021 - og de var igen fremragende. Et imponerende samspil og solistnumre. Og man supplerede med en fin cornet i nogle numre.
En flot aften i god stemning.
Creole Catz - 1. oktober 2022
De var friske, de jyder - og de leverede fremragende musik og god stemning. Det blev til et par gode ekstranumre.
Papa Piders Jazzband, Sverige - 10. september 2022
De spillede som sædvanlig fremragende, var livlige og leverede sjove vits. En fin aften, som fortjente et større fremmøde, men der blev alligevel danset.
Doc Houlind International New Orleans Style Jazz Band - 21. februar 2022
Det var en rigtig god afslutning på arrangementerne i forårssæsonen. Det 7-mands band spillede den musik, som vi kunne lide. Og vi fik et frisk pust fra en meget ung "dansemus".
Dr. Rulles Jazzklinik, Sverige - 23. april 2022
De seks svenske "læger" leverede en bred vifte af oplivende melodier med reference til den klassiske jazz fra 20'erne, men med en egen og højst personlig fortolkning. Og de var dygtige, livlige og charmerende. Noget svagt fremmøde, men der blev altså danset.
Jesses New Orleans Band - 12. marts 2022
Det var en rigtig god New Orleans aften med syv dygtige og livlige musikere fra Stockholm. Det swingede og man kom fint "ud over scenekanten". Fremmødet burde have været større, men et samtidig stort støttearrangement for Ukraine var måske forklaringen. Der blev dog danset - lidt.
Jasmin Gabay Band - 19. februar 2022
Et dejligt. humørfyldt og velspillende orkester med en alsidig og dygtig sangerinde.
Der var et flot stort fremmøde og en god stemning.
Ballads'n'Balls - 22. januar 2022
Efter corona-aflysninger i 2020 og 2021 lykkedes det endelig at gennemføre arrangementet - mod coronapas, mundbind og no-dans.
Der var alligevel et flot fremmøde og vi nød mange fine ballader fremført af en dygtig sangerinde, støttet af dygtige muisikere. Og så var det også lidt romantisk.
 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu